Den danske stat begår aldersdiskrimination, når ældre fyrede tjenestemænd ikke får tre års rådighedsløn.
Det slår EU’s generaladvokat fast over for EU-domstolen i en sag, som Danmarks Jurist- og Økonomforbund (Djøf) har rejst på vegne af en fyret tjenestemand. Sager om aldersdiskrimination kan komme til at koste staten et millionbeløb i erstatning til fyrede tjenestemænd, hvis EU-domstolen følger generaladvokaten. Og det gør domstolen i de fleste tilfælde. Djøf har flere sager på vej, og andre forbund står på spring. Dommen ventes inden for tre måneder.




























