Et lig, som tidligere i dag blev fundet på en rasteplads ved Langå, er en kvinde på højst 40 år. Der er tale om drab, oplyser Østjyllands Politi, og muligvis kan der være tale om en kvinde af arabisk afstamning.
Det var en forbipasserende, som tidligere i dag gjorde det makabre fund på rastepladsen på Væthvej, som ligger cirka halvanden kilometer øst for Langå.




























