Det er en rigtig dum idé at begynde at tæve politiet. Det har en 42-årig mand fra Sorø måttet erkende. Han røg direkte i fængsel, mens de to politibetjente, han slog løs på, kørte til skadestuen for at blive tilset af en læge.
Vagtchef hos Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi, Henrik Karlsen, oplyser, at episoden fandt sted klokken 03.10 natten til lørdag ved Langes Gård i Slagelse.




























