Københavns Politi er nærmest gået i stå i sine undersøgelser af, om ansatte i Region Hovedstadens akutberedskab skal sigtes, fordi de ikke sendte en ambulance til en dybt bevidstløs mand i oktober – selv om en håndfuld borgere ringede til 112.
Det skyldes blandt andet, at politiet tilsyneladende har problemer med at få fat i de lydfiler hos Region Hovedstaden, der rummer samtalerne mellem akutberedskabet og borgerne, der forsøgte at hjælpe manden.



























