Bokseklubben Cocktail, som var med til at afsløre bombemandens identitet, er ikke den eneste klub, hvor L.D. trænede.
»Jo, vi kender ham godt. Han var ikke medlem her hos os, men kom og trænede her en gang i mellem. Sidste gang var vel for et par år siden«, siger Daniel Henrotin, som har en lille klub ved navn Atlas Boxing i Liège.
LÆS ARTIKEL
»Han virkede superkorrekt i sin opførsel, når han kom her. Men det er jo svært at bedømme andre mennesker på den måde. Jeg undrede mig da lidt, da han begyndte at lade sit skæg gro«, siger Henrotin til politiken.dk.
»Han var en ven af vores klub, og vi var egentlig ret imponerede over ham. At han kunne bokse med sit handicap var imponerende, det er meget sjældent«, siger han:
»Han var en viljestærk og modig bokser«.
Se den formodede bombemand bokse
Ellers ved Henrotin ikke meget om L.D.
Den mistænkte fortalte i klubben, at han boede i det centrale Liège, og at han studerede arkitektur på byens anerkendte Institut Lombard.
Her er der imidlertid ingen, der vil kendes ved L.D.
»Vi har aldrig hørt om den mand. Det er langt ude at påstå, at han nogensinde skulle have læst her hos os«, lyder det fra direktørens sekretariat på Institut Lombard.
Anden arkitektskole
Kendes ved ham gør de til gengæld på arkitektskolen Institut Superior d'Architecture Saint-Luc.
Dekanen på skolen fortæller til TV2, at L.D. i 2008 var på studierejse til København med sine medstuderende, men at han droppede ud kort ibnde i sit andet semester.
LÆS ARTIKEL:
Formodet bombemand var i Danmark i 2008fortsæt med at læse




























