For godt en uge siden fik den første gruppe ansatte i Forsvarets Sundhedstjeneste, der til daglig arbejder på Flyvestation Skalstrup ved Roskilde, besked på, at de 1. august skal stille på deres nye tjenestested i Aarhus.
Det vil de fleste af de ansatte ikke. Forsvarets læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, kontoransatte og militært ansatte – i alt omkring 100 personer – er ved at blive afviklet. Det har chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, generallæge Søren Worm-Petersen, indstillet sig på.



























