Live: Dronningen fejrer sin fødselsdag

Lyt til artiklen

Dronning Margrethe fylder 75 år i dag. Politiken vil i nærværende livedækning dokumentere og kommentere både vink og håndtryk, karetture og viftende dannebrogsflag.

Dagens værter er:

Ole Rasmussen: 53 somre, heraf 26 på Politiken som kriminalreporter, bagsideredaktør og featureskribent. I dag faldet til ro som bestyrer af ATS samt ’Sket i ugen’. Tåler ikke for store mængder kongerøgelse, men har engang hilst på prins Henrik og været på Amalienborg for at aflevere sin farfars ridderkors (fordi han var død, og man ikke kan arve dem). Er ikke republikaner, men synes, at kongehuset er et lidt opstyltet foretagende, og finder mediernes væg-til-væg-dækning af kongelige begivenheder temmelig anstrengende.

Elisabeth Astrup: Har gennemlevet snart 40 vintre, heraf 12 på Politiken som redaktionssekretær, videnskabsreporter, netreporter og kongehusreporter. Er datter af en überroyal mor, der har hældt godt med kongehusglimmer ud over vores barndom i det vestjyske. Mener, at kongehuset først og fremmest skal betragtes som en statsinstitution, der bør dækkes med samme kritiske tilgang som andre institutioner.

Nils Thorsen, har fuldført november måned 54 gange heraf de 28 på Politiken først som kommunal-, siden kriminal-, søndags og kulturreporter. Ikke medlem af kongehuset, men har nu ikke selv meldt sig ud og er heller ikke republikaner. Har det bare middelsvært med smalltalk og derfor også med lange, kongelige tv-dage, hvor der i stiv galla og med et stort forbrug af sprog danses rundt om noget, der ingenting har på.

Elisabeth Astrup

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her