En kampagne rettet mod produkter fra israelske bosættere har siden mandag prydet de københavnske busser. Men kun fire dage efter monteringen af annoncerne har Movia beordret dem pillet af busserne igen.
Beslutningen blev taget på et bestyrelsesmøde, efter at busselskabet i løbet af de seneste dage har modtaget omkring 100 klager fra borgere, som har følt sig stødt af reklamerne, der opfordrer til at boykotte israelske bosættervarer.




























