Politiet er næsten på bar bund i sagen fra Nørrebro i København, hvor en 19-årig mand tirsdag blev stukket flere gange med kniv og senere døde på Rigshospitalet.
»Vi ved ikke så forfærdeligt meget ud over, at han bliver samlet op af en privatbil på et tidspunkt nede i Guldbergsgade og bliver kørt til Rigshospitalet, og så bliver bilen kørt væk igen«, siger vagtchef Henrik Brix til Ritzau.



























