Fem personer er i aften blevet anholdt, efter at flere personer i to biler stødte sammen ved Mjølnerparken i Københavns nordvestkvarter, hvor der blev affyret skud og en bil bragede ind i et pizzeria.
Der er endnu ikke rejst sigtelse mod nogen af de anholdte, som ifølge vicepolitiinspektør Rasmus Skovsgaard fra Københavns Politi har anden etnisk baggrund end dansk.




























