En mand, som har siddet bag på en knallert, er i livsfare, efter at knallerten er stødt sammen med en bil på Sellebjergvej i Bindslev, oplyser Nordjyllands Politi til Ritzau.
»Den ene mand kom alvorligt til skade og er formentlig i livsfare. Han har svære hovedskader og er blevet bragt til Aalborg Sygehus«, siger Mogens Hougesen, vagtchef hos Nordjyllands Politi.



























