I det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens største bestikkelsessag, er ansatte i Region Sjælland og Rigspolitiet i skudlinjen for at have modtaget bestikkelse i form af rejser, hotelophold og forplejning fra to it-virksomheder.
Seks personer er indtil videre varetægtsfængslet, mens yderligere syv er sigtet. Alle nægter sig skyldige – samtidig med at politiet ikke kan afvise, at der sker flere anholdelser.




























