Keramik
Keramik fra 1950-1970’erne er flot og tidløst, når det står sammen i grupper på et bord eller en hylde. Personlig kan jeg ikke få nok, og hvis jeg fortryder, kan jeg bare sælge det videre. Primært skåle og vaser, men keramik findes også i lamper, som er super fede både uden og med skærm. Man skal maks. give 50-75 kroner for en keramikting.
Stel og glas
Det er ikke nyt, men det ser stadig flot ud at blande stel. Jeg kører ikke kun musselmalet eller mågestel. Jeg blander, tager en af hver slags og bytter dem ud enkeltvis, når jeg får nye favoritter. Det samme med drikke- og vinglas. Tallerkener skal maks. koste 50 kroner, hvis det er et godt mærke – ellers meget billigere. Glas skal ikke koste mere end 3 styk for 40 kroner.



























