Efter 20 år sprang uventede billeder op for hendes indre blik: to mænd, som igen og igen med trusler og tvang forgreb sig på hende seksuelt.
I 2011 meldte hun mændene til politiet, og året efter blev de dømt for grove seksuelle overgreb ved Retten i Herning.
Dommen var især baseret på Lea Vesterby Olesens egne ’genfundne minder’ – som det kaldes – om krænkelser, som hun i barndommen og ungdommen ikke havde nogen anelse om. De forundrede forsvarere ankede til landsretten og rejste tvivl om værdien af pludselige hukommelsesglimt som beviser.
Nu snart tre år efter verserer sagen – der er af stor principiel betydning for brugen af fænomenet genfundne erindringer i retssale – stadig. Ankesagen ved Vestre Landsret er blevet udsat fire gange.
Det er ved at ødelægge en skrøbelig tilværelse for den nu 30-årige Lea Vesterby Olesen, der har været i psykiatrisk behandling i 8 år, hvor hun har delt de genfundne erindringer med sin psykiater, når de er opstået spontant i hendes hverdag. Hun får ny angst og flere flashbacks, når der kommer nye indkaldelser til retten – for så ved hun, at hun igen skal gennemgå overgrebene.
»Det er svært at få et liv på den måde. Jeg oplever, at der ikke tages hensyn i retssystemet til sårbare mennesker. Man er kun et sagsnummer«, siger hun.
I snit er en ankesag ved landsretten afsluttet på 7 måneder. Den lange sagsbehandlingstid i Lea-sagen får både Rigsadvokaten, Statsadvokaten, forsvarere og anklager til at beklage en række forsinkende bureaukratiske problemer.
Blandt andet fik Statsadvokaten ved en fejl tilsendt kvindens somatiske sygehusjournal i stedet for den psykiatriske. Og Statsadvokaten har ikke indhentet de fornødne skriftlige samtykker. Kvinden har klaget til Rigsadvokaten, der for nylig beklagede forløbet i et brev. Det samme gør Statsadvokaten i Viborg.
»Der er ikke tale om ond vilje, men træghed i systemet samt nogle bedrøvelige fejl«, siger senioranklager ved Statsadvokaten Lasse Svensson og understreger, at det er en »meget speciel sag, der skal belyses fyldestgørende«.
»Ingen kan leve med, at en sag skal hænge så usædvanlig længe over hovedet på parterne«, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, der ikke kender den konkrete sag, men understreger, at der skal sikres hurtig behandling.
Forsvar sår tvivl om erindringer
Forsvareren for den ene dømte, advokat Jakob Fastrup, afviser, at forsvarernes spørgsmål kaster grus i retsmaskineriet. Han kalder det lange sagsforløb »helt ude i skoven«, men slår fast, at det er vigtigt at få det uafhængige Retslægeråd til at vurdere, om Leas psykiater har kunnet undgå at præge hendes erindringer.
Forsvareren mener, at en behandler »kan være med til at snakke noget frem i en person, der ikke er sket« – det kaldes falske erindringer. De to forsvarere vil have landsretten til at beslutte, at sagen skal gå om ved byretten, fordi dommen i 2012 blev afsagt på et »spinkelt« grundlag.
Kvindens psykiatriske behandler Magnus Petersen afviser, at han præger sin patients erindringer, og at han snarere prøver at skåne hende fra at gå for dybt ned i de smertefulde lag af hukommelsen.
»Generelt har jeg ikke nogen større interesse i, om der sker retsforfølgelse. Mit fokus ligger på behandling af patienten«, siger Magnus Petersen, der vurderer, at udsættelserne af retssagen skader Lea.
LÆS KRONIK
Forældreansvarsloven svigter børneneVenstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, mener, at der »kan være behov for, at domstolene i højere grad prioriterer sagerne efter indhold under hensyn til de tiltaltes og offerets situation«.
Han vurderer også, at domstolene bør holde flere forberedende mundtlige retsmøder: »Alt for meget foregår via skriftlig langsommelig korrespondance«.
Det var ikke muligt at få kontakt til en ferierende justitsminister Søren Pind (V).
fortsæt med at læse
