Antallet af asylansøgere til Danmark er ugens hotte emne, nu hvor Venstre har præsenteret deres asyludspil 'Asylreform - styr på tilstrømningen'.
Ser vi på, hvem der har fået fået opholdstilladelse i første kvartal i år og altså har lov til at blive i landet, udgør asylsager dog ikke den største gruppe af modtagere.
Indtil videre er 20.013 opholdstilladelser blevet uddelt i første kvartal 2015, og mere end 40 procent af alle opholdstilladelser gives til EU/EØS-borgere. Særligt polakker og rumænere er blevet tildelt mange opholdstilladelser. Andelen af flygtninge er på 17 procent, hvoraf syrere udgør den klart største nationalitet.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Sådan læses visualiseringeringen
Øverst i grafikken kan du vælge mellem en række faneblade, der viser, hvordan opholdstilladelserne fordeler sig ud fra den begrundelse, der er givet for tilladelsen. Altså fordi man er flygtning, EU-borger eller au pair.
Du starter med den overordnede fordeling, men kan vælge at se på nationaliter eller gå i dybden med de enkelte begrundelser.
Prøv evt. at se, hvilke europæiske lande, der får flest opholdstilladelser begrundet af EU-samarbejdet. Eller se, hvilken nationalitet der oftest bliver familiesammenført til danskere.
Bag om tallene
Tallene er baseret på Danmarks Statistiks opgørelse over tildelte opholdstilladelser i første kvartal 2015.
Ideer og kommentarer modtages med glæde på dataviz snabel-a pol punktum dk.
fortsæt med at læse


























