Trafikken på Jyllingevej i nærheden af København er til eftermiddag igen så småt begyndt at bevæge sig efter at have været stillestående i flere timer, da en lastbil tidligt i morges satte sig fast under en gangbro, der går over vejen i Rødovre.
Den store forsinkelse skyldtes, at undersøgelser viste, at broen af sikkerhedsmæssige årsager skulle understøttes noget mere, så Jyllingevej forblev spærret i begge retninger mellem Tårnvej og Rødovrevej.



























