Politiets frygt for, at der var sprængstoffer i en lejlighed i Hellerup, hvor en 43-årig mand fredag formiddag holdt en kvinde frihedsberøvet, viste sig sent til aften at være ubegrundet.
Ved en stor og langstrakt politiaktion med deltagelse af blandt andet ammunitionsryddere fandt politiet til gengæld i alt fem meget kraftige skydevåben i lejligheden samt i en anden lejlighed i Københavnsområdet.




























