Når man spørger 25-årige Belal El-khatib, hvorfor han så gerne vil være dansk statsborger, lyder svaret:
»Jeg er født i Danmark, Jeg er opvokset i Danmark, og jeg har gået i skole i Danmark. Jeg regner med at være i Danmark resten af mit liv«.
BREVET
Her er brevet, som kan slukke drømmen om dansk statsborgerskabOg han sammenfatter: »For mig er det lidt absurd, at jeg ikke har dansk statsborgerskab«.
Belal El-khatib er barn af en mor med palæstinensisk baggrund og israelsk statsborgerskab og en far, der oprindelig var statsløs palæstinenser, men fik dansk statsborgerskab for omkring 10 år siden.
Glæde vekslet til vrede
Belal El-Khatib er dog stadig israelsk statsborger, men søgte tilbage i 2013 om dansk statsborgerskab. Da han havde modtaget offentlig forsørgelse længere tid, end de normale kriterier tillader, måtte han dog søge om dispensation fra kriterierne.
Som hundredvis af andre dispensationsansøgere blev hans sag derfor forelagt politikerne i Folketingets Indfødsretsudvalg, hvor et flertal til Belals held stemte for, at han skulle have dispensation.
Stor var hans glæde derfor, da han for et halvt års tid siden fik brevet fra Justitsministeriet. Nu stod han endelig til at komme på et lovforslag til oktober, der formelt skulle give ham statsborgerskabet.
»Min mand er dansker, mine børn er danskere, hvorfor kan jeg så ikke få statsborgerskab«Ifølge grundloven kan statsborgerskab nemlig kun tildeles ved egentlig lov, hvorfor regeringen hvert halve år fremsætter et lovforslag, der skal give statsborgerskab til flere hundred personer, der det forgangne halvår har levet op til kriterierne eller fået dispensation i Indfødsretsudvalget.
Men denne procedure bekymrede ham ikke, for brevet fra Justitsministeriet tog ikke noget forbehold for, at der kunne ske ændringer af retningslinjerne. Det forbehold begyndte Justitsministeriet nemlig først at tage i breve, der blev sendt efter valgudskrivelsen i slutningen af maj.
Men onsdag blev glæde vekslet til vrede, da Politiken kunne fortælle om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) nye plan. Står det til hende, kommer nogle af de mange dispensationsansøgere nemlig alligevel ikke på det næste lovforslag, som hun snart skal fremsætte.
Politik med tilbagevirkende kraft
På trods af at de altså allerede én gang har fået behandlet deres sag i Indfødsretsudvalget med positivt udfald, vil hun nu sende 2.750 sager tilbage til genbehandling i udvalget, hvor der nu er borgerligt flertal. Særligt har det vakt kritik, at de 2.500 af ansøgerne ligesom Belal El-khatib fik deres optagelsesbrev før valgudskrivelsen, og derfor ikke har fået noget forbehold skrevet ind i deres brev.
Foreløbig vil både Liberal Alliance og Enhedslisten på forskellige måder forsøge at forpurre Støjbergs plan, men uanset hvad det endelige udfald bliver, er Belal El-khatib dog forarget.
LÆS KRONIKEN
Nu tillader vi endelig dobbelt statsborgerskab»Nu har de behandlet sagerne, og jeg mener, at de, der allerede har fået at vide, at de har fået dispensationen, også skal have dispensation. Jeg synes faktisk, det er udemokratisk. Jeg forstår ikke, de skal genbehandles og stemmes om igen«, siger Belal El-khatib, der til daglig er studerende.
Han er godt klar over, at de borgerlige partier mener, at der blev givet alt for mange dispensationer, da der var rødt flertal i Indfødsretsudvalget.
Men jeg forstår ikke, at hun vil føre politik med tilbagevirkende kraft
»Men jeg forstår ikke, at hun vil føre politik med tilbagevirkende kraft. Det virker forkert. Jeg har allerede været igennem hele den her proces, hvorfor skal jeg så sættes tilbage igen? Man får en fornemmelse af, at der hele tiden bliver spærret. Man bliver træt af det«, forklarer han.
fortsæt med at læse


























