Otte ud af ti af Forsvarets officerer mistrives til en vis grad på deres arbejdsplads. Det skyldes to ting - en høj grad af mistillid til Forsvarets ledelse og spændet mellem politikernes ønsker og den virkelighed, som officererne befinder sig i.
Det viser en ny undersøgelse fra officerernes fagforening, HOD. Men selvom målingen er ny, er problemet det bestemt ikke, lyder det fra forsvarschef Peter Bartram.




























