Julefreden har på ingen måder sænket sig over det sociale boligbyggeri Egedalsvænge i Kokkedal, hvor et muslimsk bestyrelsesflertal har vakt både national og international opmærksomhed ved at aflyse den årlige juletræsfest med gløgg og æbleskiver.
Selv om både boligselskabet og lokale kræfter har forsøgt at mægle i konflikten, er det fortsat uvist, om der bliver sat et nåletræ med lys og pynt oven på det såkaldte kineserhus midt i bebyggelsen, som det ellers har været skik og brug siden 1986.






























