Det danske rederi Mols-Linien har bestilt en ny hurtigfærge, som skal fragte biler og passagerer mellem Aarhus og Odden samt mellem Ebeltoft og Odden fra 2017.
Færgen bliver bygget af et australsk værft og herefter lejet af Mols-Linien i en 12-årig periode. Den nybyggede færge får navnet KatExpress 3, oplyser Mols-Linien i en meddelelse til fondsbørsen.




























