Politi, redningsmandskab og Forsvarets søredningstjeneste blev onsdag aften sat ind, da en ung tysk vindsurfer fik problemer i Vesterhavet ud for Klitmøller.
»Vi får på 112 en melding om, at en vindsurfer har problemer og sætter straks det store apparat med helikopter, redningsbåd, brandvæsen og politi i gang«, siger vagtchef Allan Riis fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.



























