Med opbakning fra fagforbund, der repræsenterer omkring 700.000 ud af LO-forbundenes en million medlemmer, kunne man tro, at det var fristende for LO's nuværende næstformand, Lizette Risgaard, at lade champagnepropperne springe og fejre valget som ny formand for landets største lønmodtagerorganisation.
Men Lizette Risgaard vil på ingen måde kalde sejren hjemme, før stemmerne er talt op på LO's kongres på tirsdag, hvor efterfølgeren til LO-formand Harald Børsting skal vælges.



























