Der er en stemning af forfærdelse på Handelsskolen i Hillerød, der torsdag mistede en 17-årig elev efter et knivstikkeri. Det fortæller direktør for uddannelsescentret København Nord, René van Laer.
»På skolen er man forfærdet over, at en mindre kontrovers nede i byen kan føre til, at en person kan stikke en anden ihjel. Det er tosset. Det er også det, eleverne siger«, fortæller René van Laer.



























