Vidne: Amagermanden solgte guld fra drabsoffer

Lyt til artiklen

MLH har solgt guld med inskriptionen 'Andrup' kort efter mordet på Edith Louise Andrup, som han står anklaget for at have slået ihjel i 1987.

Det fortæller en barndomsven, TL, fra vidneskranken i Københavns Byret, hvor han indrømmer, at han flere gange har købt guld fra MLH, der mistænkes for at være den såkaldte Amagermand.

En aften købte TL en kæde med et navn, som han senere genkendte i aviserne, der omtalte mordet på 73-årige Edith Louise Andrup.

Derpå spurgte han MLH, om han havde slået den ældre dame ihjel, hvilket MLH nægtede.

Eks-kone bekræfter, guldsmed afviser
I retten fortæller TL's daværende kone, at hun også genkendte kæden og det indgraverede navn fra aviser og nyhederne i tv. Hun turde ikke sige noget til politiet, fordi hun følte sig truet af MLH, forklarer hun.

Til gengæld har den guldsmed, der ifølge TL har smeltet kæden om, to gange fortalt til politiet, at han ikke husker at have købt den pågældende kæde af TL.

TL: Kun politiet vidste intet
I retten forsøger forsvaren at så tvivl om, hvorvidt TL virkelig kunne genkende kæden på avisforsiderne, mens TL fortæller, at det var alment kendt i kredsen omkring MLH, at han havde slået enken ihjel.

»Der var ikke nogen, der ikke vidste noget. Udover politiet«, siger han i retten.

Flyttede for kvinden
I 1987 arbejdede MLH som flyttemand for firmaet 3x34, og han havde flyttet for den 73-årige pensionist halvlanden måned, før mordet fandt sted.

Anklagemyndigheden mener at kunne bevise, at MLH vendte tilbage til lejligheden og dræbte kvinden.

I dag fortalte en tidligere kollega til MLH, at hvordan den anklagede mand i 1987 betroede sig til ham og indrømmede at have begået mordet.

LÆS MERE

Vidne: Amagermanden brugte æter til at bedøve offer

FACEBOOK

Mette Lützhøft

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her