En mand er mandag aften fundet død på Rømøvej vest for Toftlund i Sønderjylland. Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at han er blevet påkørt og dræbt af en flugtbilist.
»Ud fra de spor, vi har fundet derude, tyder det på, at der er sket en påkørsel. Det er blandt andet skaderne på personen«, siger vagtchef Erik Lindholdt.




























