Betjente på patrulje i Næstved opdagede sent fredag aften flere skudhuller i døren til banden Black Armys tilholdssted. Først lørdag har politiet over for ekstrabladet.dk bekræftet, at skudepisoden er fundet sted.
Men ingen har tilsyneladende set noget, og det er kun betjentene, som har anmeldt skyderiet, fortæller efterforskningsleder ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Søren Ravn-Nielsen.




























