Ødelagte vinduer, afskallet maling og råddent træværk. Forfaldne huse findes i mange landsbyer, men også i større byer skæmmer de tomme bygninger bybilledet.
På Lolland er borgmesteren træt af håbløse rønner i de større byer. Faldefærdige huse kan rives ned på landet og i de små byer for penge fra den statslige nedrivningspulje. Men puljen må ikke bruges i byer med over 3.000 indbyggere.



























