Iført skudsikker vest og en pistol i hver hånd blev Omar el-Hussein ramt af flere skud, indtil han døde tidligt om morgenen 15. februar 2015 på Svanevej i København.
Det fremgår af undersøgelser foretaget af Statsadvokaten i København og Den Uafhængige Politiklagemyndighed om politiets drab på den 22-årige attentatmand. Redegørelserne slår fast, at betjentene skød i lovlig og nødvendig nødværge.




























