Forældre har i flere kommuner de seneste år måttet vinke farvel til en populær pasningsform, når de helt små børn skal passes. I 2 af landets kommuner er dagplejen helt blevet sløjfet, mens den i 17 ud af landets 98 kommuner er blevet skåret med 60 procent eller mere.
Det viser en gennemgang af antallet af beskæftigede dagplejere i de enkelte kommuner fra 2007 til 2015 der er foretaget af fagforeningen FOA, der organiserer de kommunale dagplejere.



























