Udenrigsministereiets Borgerservice bekræfter i dag overfor Politiken, at en dansker er tilbageholdt i Athen efter at være blevet anholdt i Athens internationale lufthavn.
Ekstra Bladet kunne i går aftes citere flere græske medier for, at en 46-årig dansk kvinde var blevet anholdt, fordi hun angiveligt var i besiddelse af 5,1 kilo kokain, gemt væk i sokker i kufferten.




























