Enten har hun slået tre patienter ihjel og har forsøgt at dræbe en fjerde ved at sprøjte for høje doser medicin ind i deres blodårer. Eller også er sygeplejersken offer for sladder og har uretmæssigt siddet spærret inde i et år.
Det skal et nævningeting tage stilling til under en imødeset sag, der begynder i dag ved retten i Nykøbing Falster og fortsætter gennem foråret, indtil der forventes dom mod slutningen af juni. 32 retsdage er afsat, og der skal føres 74 vidner.


























