Gennem mange år har Ritt Bjerregaard og nu afdøde Anker Jørgensen gået side om side på gader, veje og stræder og delt roser ud. Og her var en ting sikkert. Anker Jørgensen talte med alle - høj som lav.
»Han var oprigtigt optaget af mennesker. Anker havde en helt særlig evne til at snakke med alle. Tit, når jeg går rundt i København og møder folk, spørger de ofte om, hvordan det forresten går med Anker? Han er en person, rigtig mange mennesker synes, de har haft et forhold til, også selv om de ikke har kendt ham personligt«, mindes Ritt Bjerregaard.




























