»Ikke noget der truer samfundet«
Aia Fog, jurist, næstformand i Trykkefrihedsselskabet og medlem af Dansk Folkeparti:
»Kristen fundamentalisme kan være et problem for den enkelte, så der skal fokus på det. Men det er jo ikke noget, der truer samfundet som det, vi ser fra store minoritetsgrupper, som TV 2 også havde fokus på i ‘Moskeerne bag sløret’«.
»Hvis du sætter det, du kalder kristen fundamentalisme, op i forhold til islamisme, er den afgørende forskel, at det ligger i den kristne ånd, at vi holder tro og samfund adskilt. Og det er en lige så afgørende faktor for de samfund, der hviler på islam, at det ikke er en mulighed, fordi sharialov er en naturlig del af islam«.




























