Selv om man er blevet frakendt kortet i en vis periode, kan der i nogle tilfælde ende med at blive tale om meget længere tid, fordi politiet er lang tid om at behandle sagerne.
»Vi har i realiteten her en situation, hvor folk får en længere straf, end de er dømt til. Der er tale om en administrativ frakendelse, som der ikke er hjemmel til i lovgivningen«, siger advokat Erbil Kaya.




























