En anholdt føler sig så hårdhændet behandlet af en politimand i et salatfad, som politiets transportvogne bliver kaldt, at han efter episoden har valgt at anmelde politimanden for vold.
Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har efter en månedlang undersøgelse valgt at indlede en strafferetlig efterforskning af sagen. Senere skal det besluttes, om betjenten bliver sigtet for vold.




























