Selv de mest velfungerende byer ville have svært ved at tackle hundredtusinder af flygtninge på få år.
Og når byen så i forvejen er kaotisk og knap selv kommet sig over en krig, er det endnu sværere. I det lys er det på sin vis et mirakel, at Libanons hovedstad Beirut ikke allerede er kollapset under byrden af de syriske flygtninge, der i de sidste fem år er strømmet ind.




























