Engang kunne man som journalist ved Politiken cykle hen i DSB’s hovedkvarter i Sølvgade og interviewe generaldirektøren under et vajende splitflag i kasernebygningen. Nu er det historiske domicil solgt som led i en spareplan, så for at få svar fra den administrerende direktør, Flemming Jensen, skal man ud til nogle noget mere anonyme kontorbygninger i Høje-Taastrup.
Men så melder angsten sig: Vi har fået en time stillet til rådighed, så tør vi risikere en forsinkelse med toget fra hovedbanen? Vi tog en taxi fra Rådhuspladsen til hele 454 kroner. Til gengæld kom vi frem i god tid.


























