Et retsmøde i sagen mod den drabstiltalte sygeplejerske udviklede sig i dag lettere kaotisk, da det indkaldte vidne ikke kunne svare på en lang række centrale spørgsmål.
Mindst 30 gange svarede hun »Jeg husker det ikke« eller »Jeg husker det ikke præcist« på spørgsmål fra først anklager Michael Boolsen og siden forsvarer Jørgen Lange. Flere gange greb en tydeligt irriteret retsformand, dommer Henrik Linde, ind, men lige lidt hjalp det. Hukommelsen svigtede.


























