En lang række offentlige myndigheder fik tirsdag en chokerende melding fra anklagemyndighederne om, at flere af deres ansatte var blevet anholdt og sigtet for bestikkelse.
I alt er 32 personer hos blandt andre Rigspolitiet, Udenrigsministeriet, Københavns Kommune, Forsvaret og Forsvarets Efterretningstjeneste mistænkt for at have modtaget bestikkelse fra it-giganten Atea i form af mobiltelefoner, tablets og andet udstyr.


























