Der er ingen problemer i forhold til grundloven ved at lade folkekirkens præster vie homoseksuelle, fastslår Østre Landsret.
Med en dom i dag har retten frifundet staten for anklager om brud på grundloven i forbindelse med loven om homovielser fra 2012. Loven sidestiller homo- og heteroseksuelle, så alle kan vælge mellem en borgerlig eller en kirkelig vielse.




























