Selv om de radikale er lodret imod den såkaldte smykkelov, bringer det ikke udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsens følelser voldsomt i kog, at politiet nu har brugt den nye lov for første gang ved at beslaglægge 79.600 kroner fra fem iranske asylsøgere i lufthavnen i Kastrup.
»Det er da i hvert fald noget andet end at flå smykkerne af folk, som den nye lov lægger op til«, siger Sofie Carsten Nielsen.




























