Mangel på fængselsbetjente har fået Kriminalforsorgen til at lancere en rekrutteringskampagne.
Ifølge Fængselsforbundet mangler der i øjeblikket omkring 200-300 betjente. Det har blandt andet betydet, at Kriminalforsorgen i de første fem måneder af 2016 har udbetalt 9,8 millioner kroner mere i overarbejde sammenlignet med sidste år.




























