Nordjyllands Politi har anholdt to 17-årige drenge for at have kastet en genstand mod en ambulance, der kom kørende med udrykning på Humlebakken i Aalborg mandag aften.
»Det var afhøring af flere vidner, der henvendte sig på grund af presseomtalen, som førte til, at vores efterforskere hurtigt fandt frem til de mistænkte personer«, fortæller vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.




























