De sidste år i danskkurdiske C.O.s liv var lidt af en rejse. Først blev han anholdt og mistænkt for terrorplaner, da han sammen med to andre mænd købte to AK47-maskingeværer af en våbenhandler, der skulle vise sig at være PET-agent.
Så droppede politiet terrorsigtelsen og fik i stedet C.O. idømt halvandet års fængsel for at købe ulovlige våben. Knap var han kommet ud af fængslet, før han valgte at rejse til Syrien, hvor han tilsluttede sig bevægelsen Islamisk Stat (IS) og ifølge flere kilder mistede livet i et angreb.



























