Ledelsen på Herlufsholm Skole iværksatte en række tiltag, da man mandag blev bekendt med en sag om et seksuelt overgreb på skolen.
At tilkalde politiet var dog ikke et af dem.
Det fremgår af en orientering fra rektor Flemming Zachariasen, som er blevet offentliggjort på skolens hjemmeside.
Her oplyser rektoren, at det i mandags kom frem, at en elev fra skolens 9. klasse angiveligt skulle have forgrebet sig på en pige fra 8. klasse.
Derfor mødtes ledelsen den efterfølgende morgen for at »skabe sig et overblik over hændelsesforløbet«. Samme dag blev pigen indlagt på skolens sygehus, og hendes forældre blev kontaktet. Men ledelsen besluttede ikke at tilkalde politiet.
Politiet efterforsker voldtægt på kendt kostskole»Skolen førsteprioritet var tirsdag morgen at sikre professionel og uvildig bistand til pigen. Derfor tilkaldte vi en ekstern specialist i mediation og seksuelle krænkelser«, skriver Flemming Zachariasen.
herlufsholm fakta
Herlufsholm Skole og Gods er mere end 450 år gammel og blev grundlagt af admiral Herluf Trolle og hans hustru. Birgitte Gøye.
Skolen er i dag Danmarks største kostskole og tilbyder foruden enhedsskolen fra 6. klasse til 3.g også en international grundskole og den internationale studentereksamen IB.
Skolen har cirka 645 elever, hvoraf de 287 er kostelever.
Tirsdag eftermiddag havde specialisten »en lang samtale med pigen«. Specialisten talte også med pigens forældre og briefede på et møde både rektoren og lederen af Herlufsholms grundskole, ligesom der blev afholdt samtaler med drengen. Politiet blev ikke involveret. I stedet skriver rektoren i sin orientering: »Vi opfordrede dem (forældrene, red.) til at vurdere, om der skulle ske en anmeldelse«.
Det valgte pigens familie at gøre torsdag. Samme dag blev drengen anholdt og kørt til afhøring hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
»Vi er alle – elever og medarbejdere – dybt berørte af situationen, og vi vil fra skolens side på enhver måde bistå politiet med deres undersøgelse og naturligvis fortsat have kontakt med begge elevers forældre i det omfang, politiets udredning af sagen tillader det«, skriver rektoren.
Sporsikring er vigtigt
Hanne Baden Nielsen, leder af Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet, kalder det »meget sjældent«, at en skole tager en så aktiv del i sagen, som det har været tilfældet på Herlufsholm Skole.
»Hvis det har været ønsket fra pigen og forældrene, at politiet ikke måtte involveres, så er det fint. Men det er et ønske, der skal afklares fuldstændigt, inden man tilkalder alle mulige andre. Et offer skal ikke deltage i nogen som helst form for mediation, inden det ønske er afklaret«, siger Hanne Baden Nielsen.
»Herlufsholm er andet end en rugekasse for det bedre borgerskab«Hanne Baden Nielsen understreger, at det altid er vigtigt at sikre spor, når der er mistanke om en voldtægtssag.
»Ofte ser vi jo, at ofre først senere bestemmer sig for at anmelde sagen, og så er vigtige spor gået tabt. Man går i bad og mister måske sine blå mærker. Derfor håber jeg da virkelig, at der har været rigtig professionelle inde over sagen fra start«.
Løsladt, men stadig sigtet
Torsdag meddelte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at drengen fra Herlufsholm Skole er blevet afhørt, og at han senere på dagen ville blive løsladt.
Herlufsholm kendte til overgreb på pige i flere dage»Vi fortsætter efterforskningen af sagen, som på et senere tidspunkt vil blive overdraget til anklagemyndigheden«, oplyste vicepolitiinspektør Peter Haslund i en pressemeddelelse.
Politiken har forgæves forsøgt at få en kommentar fra skolens rektor.
fortsæt med at læse


























