Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at integrere mennesker fra tredjeverdenslande.
Det viser den hidtil største uvildige undersøgelse af indvandreres forhold, som offentliggøres i Bruxelles mandag. Undersøgelsen, som er koordineret af organisationen British Council og medfinansieret af EU-kommissionen, placerer Danmark på en 21. plads ud af 28 lande. Mens vores nordiske naboer Sverige, Norge og Finland alle ligger i top 10. Det halter med rettighederne Det danske samfund får pæne karakterer for at give de omkring 200.000 lovlige indvandrere mulighed for at opholde sig i landet i længere tid og for at tilbyde gode muligheder for deltagelse i det politiske liv.




























