Regioner slår alarm over sygehusregler

EU-parlamentarikerne er klar til at give syge EU-borgere ret til behandling i udlandet på hjemlandets regning, uden at de først skal have en henvisning fra deres egen læge.
EU-parlamentarikerne er klar til at give syge EU-borgere ret til behandling i udlandet på hjemlandets regning, uden at de først skal have en henvisning fra deres egen læge.
Lyt til artiklen

Kronjuvelen i det danske sundhedsvæsen risikerer at blive ødelagt, hvis Europaparlamentet i næste uge vedtager en lov, der giver syge europæere ret til behandling i hele unionen. Den opsigtsvækkende advarsel kommer fra formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S). I et brev til de 14 danske parlamentarikere opfordrer han dem til at stemme imod dele af direktivforslaget. »Hvis man gennemfører det, der er lagt op til i parlamentet, er jeg meget bekymret for, at den unikke danske model, hvor den praktiserende læge har ansvaret for et sammenhængende patientforløb, går tabt«, siger Bent Hansen.
Henvisning fra egen læge ikke nødvendig
Efter måneders politisk slagsmål er et flertal blandt parlamentarikerne ellers klar til at give syge EU-borgere ret til behandling i udlandet på hjemlandets regning, uden at de først skal have en henvisning fra deres egen læge.

Sådan som det ellers fungerer i Danmark i dag. »Hvis man får en ny hofte, er den ingenting værd, hvis man ikke får noget genoptræning bagefter. Det er den praktiserende læge og henvisningssystemet, der afgør, at man får den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt. Det system kender man ikke i andre lande. Og med dette forslag er EU langt henne i at ødelægge det«, siger regionsformanden. Det må ikke blive et tagselvbord Han appellerer til de danske parlamentarikere om at få ændret forslaget, så der indføres en såkaldt forhåndsgodkendelse. Den skal sikre, at det enkelte medlemsland har kontrol over, hvilke patienter der tager til behandling i udlandet. »Patienterne skal ikke bare kunne sige, at jeg har brug for en ny hofte og så rejse ud og få den. Der skal være en faglig vurdering. Ellers bliver det bare et tagselvbord«, siger regionsformanden. Venstre: En uhyggelig diskussion Venstres Karin Riis-Jørgensen, der sammen med de liberale og kristendemokraterne i parlamentet har flertal imod forhåndsgodkendelsen, mener, at Bent Hansen tænker mere på penge end patienter. »Det er en uhyggelig diskussion, som afslører, at man ikke sætter patienten, men systemet i centrum. Vi ved af erfaring, at folk kun rejser ud i yderste nødstilfælde«, siger Karin Riis-Jørgensen. Hun henviser til, at hendes holdning er på linje med EU-kommissionens oprindelige forslag, som siger, at medlemslandene kun i særlige nødstilfælde må begynde at indføre kontrol med, hvem der rejser til udlandet for at få behandling.
Der er sået tvivl om fortolkningen
Kommissionen er blevet tvunget til at skabe mere klarhed over patienternes rettigheder, fordi en række domme ved EF-domstolen har slået fast, at patienter i unionen har ret til behandling på et hvilket som helst udenlandsk sygehus, hvis der er ’urimelig’ lang ventetid i hjemlandet. Og derefter sende regningen hjem. Hidtil har de nationale myndigheder sået så meget tvivl om fortolkningen, at mange læger har afholdt sig fra at anbefale deres patienter behandling i udlandet. I dag bliver kun 1 procent af de nationale sundhedsbudgetter brugt på grænseoverskridende behandling. Ifølge Karin Riis-Jørgensen kommer det ikke til at koste de danske sygehusejere mere, for patienterne får kun et beløb refunderet, der svarer til prisen for den samme behandling i Danmark. »Medmindre man altså kalkulerer med, at nogle af patienterne dør, mens de står på den danske venteliste«, siger hun. Frygt for at regningen kommer til at stige Den spidse kommentar afviser Bent Hansen med, at hun som liberal næstformand i parlamentet vil »have mere marked og mindre faglighed«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her