Topchef: Der er brug for mænd, når »øjnene er tørret«

Lyt til artiklen

Et internt medarbejderblad i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) i Københavns Kommune har udløst en tordnende vrede blandt mange af forvaltningens kvindelige ansatte. I torsdags, da bladet blev delt rundt, kunne de nemlig læse en række opsigtsvækkende udtalelser fra deres administrerende direktør, Morten Binder. Direktøren beskriver sine mandlige medarbejdere som mindre »empatiske« end deres kvindelige kolleger – og som mere handlekraftige og fremadrettede, når »øjnene er tørret«, som han siger. Samtidig slår han fast, at de kvindelige medarbejdere ikke skal forvente at få en ledende stilling i de år, hvor de føder børn. Medarbejdere kræver Ritt Bjerregaard på banen Udtalelserne, som falder i et interview om ligestilling på arbejdspladsen, har fået flere medarbejdere til at beskylde deres chef for mandschauvinisme og kønsdiskriminering. De kræver nu en uforbeholden undskyldning og vil rejse sagen hos overborgmester Ritt Bjerregaard (S) for at få hendes vurdering af udtalelsen. Det siger flere ansatte til politiken.dk, men ingen af dem har lyst til at stå frem med navn. Socialrådgiverformand er rystet Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, er rasende på sine medlemmers vegne:

»Det er en nedvurdering og en fuldstændig tilsidesættelse af fagligheden. Det er rystende, hvis en topchef i hovedstaden har sådan en forestilling om, hvordan hans medarbejderes kvalifikationer kan karakteriseres«. Direktøren: Udtalelser er opfattet forkert Morten Binder beklager, at hans udtalelser er blevet opfattet forkert og understreger, at kvinder ikke har ringere muligheder end mændene. Københavns Kommune har en målsætning om, at kvinder skal udgøre 40 procent af ledelsen, men i BIF er det langtfra tilfældet. Endnu er der ingen kvinder i direktionen, og blandt mellemlederne er der kun syv ud af 22. Men det er svært at opfylde målet, forklarer Binder i bladet, fordi »det er en illusion at tro«, at kvinder kan blive chefer i de år, hvor de samtidig er på barsel. Netop den udmelding finder mange ansatte paradoksal og til grin, fordi der p.t. er en mandlig direktør, som er på forældreorlov. Det kan lade sig gøre, fordi han har indgået særlige aftaler med Binder. »Kvinder skal jo gå fra i hvert fald til selve fødslen, og mange af dem går også meget længere tid på barsel end mændene – det er i hvert fald et statistisk faktum«, siger Morten Binder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her