Partier til kamp mod Amager Fælled-planer

Flertallet bag den kontroversielle udvidelse af Ørestad på Amager Fælled vakler.

På torsdagens møde i Borgerrepræsentationen vil SF stille et såkaldt medlemsforslag om, at Københavns Kommunes økonomiforvaltning pålægges at undersøge, om der kan findes alternative placeringer for de 2.500 boliger, som efter planerne skal rummes i Ørestads fjerde og sidste bydel, Amager Fælled Kvarter.

»En grøn storby har brug for alle de grønne åndehuller, den kan få. Derfor har SF foreslået, at økonomiforvaltningen undersøger alle muligheder for at undgå, at der bliver bygget på Amager Fælled. Vi vil gerne have undersøgt, om kommunen ejer grunde, hvor de planlagte boliger på Amager Fælled kunne placeres i stedet. Vi vil også gerne have undersøgt, om der er statsejede grunde i København, som staten kunne bytte med kommunalt ejede grunde – det, man kalder mageskifte«, siger Sisse Marie Welling, der er politisk leder for SF i København.

En mulighed kunne ifølge SF også være at skabe helt nye byggegrunde ved opfyld i Nordhavn.

»Desuden vil vi bede forvaltningen undersøge, om de op til 1,5 milliarder kroner, som grundsalget på Amager Fælled skal indbringe, kan findes på anden vis, eventuelt som et lån eller som forlængelse af afdragsperioden på eksisterende lån«, siger Sisse Marie Welling.

Tilbage i april foreslog Radikale Venstre, at planerne for Amager Fælled Kvarter blev droppet. Også Enhedslisten er imod byggeplanerne, og det er nu SF's håb, at Det Konservative Folkeparti vil vende tommelfingeren nedad i forhold til det store byggeprojekt.

BYGGEPLANER

»Vi ser positivt på forslaget, men i og med at kommunen allerede har solgt grunden, så skal grundejeren ønske at sælge tilbage igen. Det har man tidligere afvist, men vi vil gerne spørge igen«, siger gruppeformand for de konservative Jakob Næsager til TV 2/Lorry.

Sjældne planter truet

Udbygningen af Amager Fælled Kvarter er en del af helhedsplanen for Ørestad, der stammer tilbage fra 1994. Men i forbindelse med, at planlægningsarbejdet med den nye bydel er skredet frem, er de folkelige protester mod planerne vokset. Omkring 27.000 har skrevet under på et krav om, at byggeplanerne stoppes, og der har i flere omgange været afholdt demonstrationer mod projektet.

Årsagen til vreden er først og fremmest, at den nye bydel skal ligge på det sidste stykke såkaldt oprindelige natur i København: en 7.000 år gammel strandeng. Området er blandt andet karakteriseret ved, at der her vokser og lever en række sjældne planter og dyrearter. Paradoksalt nok er lige netop dette område ikke fredet i modsætning til resten af Amagerfælled.

SJÆLDNE PLANTER

Byggegrunden ejes af By & Havn (som igen ejes af Københavns Kommune (95 pct.) og staten (5 pct.) i fællesskab). Selskabet er sat i verden for at sælge byggegrunde, og pengene ved salget skal finansiere byggeriet af den københavnske metro. På den konto er der regnet med et overskud ved grundsalget på Amager Fælled på 1,5 milliarder kroner - penge, der allerede er brugt på metrobyggeriet.

Men hvis ikke grunden bliver solgt, skal et eventuelt flertal mod byggeriet ud og finde pengene et andet sted.

NY BYDEL

Projektet er i øvrigt så langt fremme, at der for godt en måned siden blev offentliggjort en masterplan for bydelen. Det er tegnestuen Vandkunsten i samarbejde med blandt andre Marianne Levinsen Landskab, der står bag vinderprojektet.